På generalforsamlingen i Aars Tennisklub den 12. februar blev Kenneth Møller Nielsen nyvalgt til bestyrelsen. Kenneth Møller Nielsen er dog kendt med arbejdet i bestyrelsen, da han tidligere har været formand for klubben – 2016 og 2017.
Kenneth Møller Nielsens primære ansvarsområde bliver at få padelsporten til at blive en fuld intrigeret del af Aars Tennisklub, så klubbens investering i 2 nye padelbaner sidste år, bliver et stort aktiv for medlemmer og klubben.
Kenneth Møller Nielsen udtaler: ”jeg glæder mig til igen at kunne bidrage som frivillig i Aars Tennisklub. Vi har allerede fået ca. 70 padelmedlemmer og ca. 20 firmamedlemsskaber til padel, så vi skal have skabt nogle gode aktiviteter for disse medlemmer. Vi har tilmeldt 2 turneringshold til start her i marts måned, og vi er så heldige, at 2 af de nye medlemmer har sagt ja til at komme på padel trænerkursus, så vi også har nogle trænere til nye padelspillere. Jeg er sikker på, at vi nok skal komme op omkring 150 padelmedlemmer indenfor et par år.”
Bestyrelsen konstituerede sig således:
Formand Jesper Hartvig Kristensen
Næstformand Tommy Henningsen
Kasserer Poul Erik Pedersen
Medlem Monica Henningsen (primær træning og turnering ungdom og senior)
Medlem Bolette Kristensen (primær ungdom)
Medlem Kenneth Møller Nielsen (primær padel)
Bestyrelsen håber i løbet af året at finde 2 nye til bestyrelsen, en med ansvar for kommunikation/SOME samt en med ansvar til sociale events på senior siden