Turnering junior

Turneringstyper for juniorer.

 

Skumtennis:

Skumtennis spilles om vinteren og er en rigtig god måde at starte med at spille turnering på. Det er målrettet de yngste spillere samt nybegyndere og letøvede spillere. Man spiller på en minitennisbane eller en badmintonbane med skumbolde på enten 9 eller 12 centimer i diameter. Voksne kan også have meget glæde af spillet.

Læs mere her på DGI´s hjemmeside, hvor der også kan findes turneringer. Aars Tennisklub afholde 1 til 2 turneringer hen over vinteren.

Holdturnering:
Når man har nået et tennisniveau, hvor man kan slå bolden over nettet flere gange og man nogenlunde har lært at tælle, kan man komme ud og spille holdturnering. Alt efter niveau og alder spiller man med røde, orange, grønne eller gule bolde, hvor de gule bolde er standard tennisbolde. Man inddeles i aldersgrupper U-10  / U-12 / U-14 og U-16.  F.eks kan man spille U-12 til og med det år, hvori man fylde 12 år. Man starter med at spille efter Play & Stay princippet. Klubbens trænere vil tage snakken med spillere, når de er klar til at spille holdturnering. Som forældre er man selvfølgelig også velkommen til at tage en snak med en af klubbens trænere om ens barn er klar til at spille turnering. Klubben vil gerne have så mange som muligt ud og spille holdkampe, der normalt sker som stævner.                                                                                                                                                                                 
Individuelle turneringer:
Når du er blevet en let øvet/øvet turneringsspiller, kan du begynder med at spille individueller turneringer under Dansk Tennisforbund. Du kan læse mere her. For at spille ranglisteturneringer kræver det stor forældre opbakning, da der kommer til at gå meget tid med kørsel og kampe. Tag en snak med din træner sammen med dine forældre, så I kan få mere information. Klubben vil meget gerne bakke op omkring spillere, der deltager i individuelle turneringer.                                                                                                                                                                                                                    
Uanset hvilken turneringstype, skal man holde øje med følgende hjemmesider for turneringer: DGI - JTU - Dansk Tennis - og selvfølgelig klubbens egen hjemmeside.